Band og solister i t-music
13.10.2016
The Cornfeds
The Cornfeds har med deres debut-CD for alvor markeret sig i toppen af dansk blues. Den 28 september konkurrerede bandet mod fem andre nominerede til en Danish Music Award 2016 i København for årets bedste blues CD udgivelse, hvor de måtte se sig slået af Big Creek Slim.
Det er gået stærkt for The Cornfeds siden de i juni udgav deres første CD, der bærer gruppens navn. For forsanger og sangskriver Sune Bjerre var det at blive nomineret en ære i sig selv: ”Vi var underdogs og outsidere, så vi tog til København for at få en stor oplevelse” siger han. ”Vi var oppe imod nogle af Danmarks bedste og mest etablerede bluesmusikere, og det er stort i sig selv. Det kunne havde være sjovt, hvis vi havde vundet, men det var i bund og grund slet ikke det, det handlede om. Vi følte faktisk allerede, at vi havde vundet.”
(The Cornfeds blev efterfølgende vinder af Danish Blues Challenge i kedelhuset/Silkeborg)
06.05.2016
Big Creek Slim
Big Creek Slim & Dansk Blues Godfather, Troels Jensen mødets fredag den 6 maj 2016 i musikforeningen t-music i Remisen. Arrangementet er etableret i samarbejde med Turbinen. Big Creek Slim, med det borgerlige navn Marc Rune, vandt i 2013 prisen ”Dansk Blues Challenge” og i 2015 blev han kåret til ”Årets Danske Bluesnavn” i forbindelse med Copenhagen Blues Festival.
Efter at have rejst i bl.a. USA og Brasilien og undervejs udgivet to plader, har Big Creek Slim nu atter indstillet sigtet mod Danmark med en længere tournéplan. Marc Rune, er født og opvokset i Ikast, men er i dag bosat i Brasilien, hvor han lever af at spille Blues. Han deler sit liv mellem to kontinenter, hvor han i sommerhalvåret er på tournè i Danmark, – men når kuldegraderne sætter ind, haster han videre til varmere himmelstrøg i Brasilien, hvor han opholder sig hele vinterhalvåret sammen med sin hustru, der er indfødt.
I 2008 rejste han til USA , hvor han rejste rundt, spillede musik og skrev sine sange. Han har boet og rejst rundt i Louisiana, Mississippi, Arkansas, Alabama og Tennessee. Marc Rune har især en forkærlighed for bluesmusikken før 2 verdenskrig, hvor der høres en intenst og autentisk stil, som han ikke mener findes i bluesmusikken i dag. Bluesmusikken repræsenterer for ham en universel følelse, der gør at han spiller ”roots blues”, fordi stilen også fortæller noget om det, at kunne søge tilbage til både musikkens rødder og egne rødder.
Big Creek Slim har et ualmindeligt solidt greb om den traditionelle bluesmusik, og på det Peter Nande-producerede album ”Hope for my soul”, skifter han ubesværet mellem akustisk førkrigs-blues, elektrificeret delta blues og blues à la Chicago i 1950. Han har en fantastisk stemme, der med stor lidenskab og intensitet bringer minder om Charlie Pattons “Down The Dirt Road Blues,” Robert Petway “Catfish Blues” og Tommy Johnsons “Big Road Blues”. Han har et ubesværet og naturlig guitarspil, der helt klart fortæller, at han lever med sin blues, – og gør den levende med sit autentisk spil og nærvær. Han har især hentet sin inspiration fra Muddy Waters, Howlin Wolf og John Lee Hooker. Når man høre Big Creek Slim synge sine sange, nærværende og indlevende, tryllebinder han i den grad sit publikum. I løbet af de sidste 10 år har han udviklet sin helt egen stil med dybe rødder i den oprindelige sorte bluesmusik.
Med sig havde han en række fremragende musikere fra den danske Bluesscene i form af den danske blueslegende Troels Jensen, der netop er blevet 70 år, samt Peter Nande på mundharpe, Poul Junior på bas og Mikko Peltola på trommer.
18.09.2015
The Cornfeds
The cornfeds spiller semi-akustisk blues, hvor repertoiret hovedsageligt består af klassiske bluessange fra omkring 1920-1950. Med inspiration i datidens instrumentering fremføres sangene på resonator guitar, vaskebræt, blik-kopper, skeer, march-stortromme, mundharpe, halvakustisk guitar og bas. Det hele krydres med egne kompositioner samt numre af nutidige kunstnere, der selv trækker indflydelse fra den tidligere blues æra. The Cornfeds’ inspiration kommer bl.a. fra kunstnere som Muddy Waters, Robert Johnson og Washboard Sam m.f
22.05.15
Morten Bjerregaard & Nisse Thorbjørn
Hverdagen for alle os i aldersgruppen omkring 25 – 50 år spiddes, og trivialiteten erklæres krig, i Morten Bjerregaards show, der kombinerer comedy og musik. Showet bakkes op af Nisse Thorbjørn på guitarer og mundharpe. Succeskriteriet er en god aften med fælles latter, masser af humor og god musik. Temaerne er blandt andre parmiddage, TV-aftenener, den sporty familiefar, mødre på Facebook og Instagram, unge forældre i Baby Sam, hvidt brød og sundhedsvaner, bryllupper og kærlighed, samt mænd der forsøger at være konen utro”.
03.10.14
Frank Rubino
I samarbejde med Rockfabrikken og Frank Lundum
03.10.14
I samarbejde med Rockfabrikken og Frank Lundum
19.08.14
Henrik Strube – 40 år på musikscenen. Dagligstueturne med Pete Repete.
Henrik Strube markerer sine 40 år på musikscenen ved 20 koncerter. ”Jeg søger de mindre spillesteder og sammenhænge. For mig handler det om nærvær, sangene, anekdoterne og samværet med publikum,” fortæller Henrik Strube, der er på vej til (foreløbig) 20 danske byer med vennen, keyboardspilleren Pete Repete, (Malurt, Sanne CV Jørgensen, Big Fat Snake). Repete spillede keyboards på første indspilning af hittet Hold om Mig og har fungeret som producer og musiker for Strube på et album.
Strube har skrevet og indspillet 14 albums, mere end hundrede sange og en lang solistkarriere, som også omfatter forfatterskab (to romaner) og faste, månedlige shows med story-entertainment på Bremen i København.
28.03.14
Ølsmagning & Blues med Mik Schack & Blues-Schackters 28.03.14
Lige til øllet….. med Mik Schack & Blues-Schacket
Tv-værten Mik Schack fortalte underholdende om sit syn på mad, øl og smagsløg i t-music i Remisen. Publikum skulle ikke kun lytte, men også smage 5 specielt udvalgte øl. Efterfølgende var der ol’ timer blues koncert med “Schacket” bestående af Mik Schack, Tim Lothar & Peter Nande. Det blev en humoristisk og stemningsfuld aften, med Mik Schack på slap line i et underholdende foredrag, hvor der indgik velsmagende øl og kontante meninger. De to blues musikere Tim Lothar og Peter Nande, der før har spillet i t-music, – udgjorde sammen med Mik Schack på vaskebræt m.m. et fantastisk trekløver, der i den grad fik det fremmødte og medlevende publikum med sig. Det blev derfor en fantastisk og underholdende aften med god blues, – gode øl og masser af snak.
Mik Schack, Peter Nande & Tim lothar
25.10.13
Nisse Thorbjørn
Bluesmusikeren Nisse Thorbjørner på plakaten i t-music, Remisen fredag den 25 oktober. Han har i flere år været aktiv i det danske bluesmiljø og er blevet kendt som en eksponent for sin musik, der især er inspireret af legenderne Blind Lemon Jefferson og Howlin’ Wolf.
Nisse tog for nogle år siden på en tre måneders dannelsesrejse til Chicago for at hente nyt brændstof til sin musikalske udvikling. Her spillede han bl.a. med Lurrie Bell, Billy Branch og John Primer, tidligere leadguitarist hos Muddy Waters.
Nisse Thorbjørn blev “Årets Danske Blues Navn” I 2009.
16.11.13
Iron Street Blues band
Det gamle blusband fra 80èrne samles og gennemstår i t-music lørdag den 16.11.13.
15.03.13
Singer Songwriter Evening
Fredag den 15. marts kl.20.00
Entre kr. 50,00
Lars Christensen – Mette Lystrup – Kristian K. Ravn – Maria Gaden – Sune Bjerre – Allan Nielsen
Vedrørende Singer Songwriter Evening.
Der var mødt 55 forventningsfulde gæster frem til t-music’s første Singer SongWriter Evening. Aftenen bød på et meget varieret program med forskellige musikschangre i form af henholdsvis Rock, indie, blues og Folk.
Vi havde været heldige med valget af aftenens dygtige og engagerede musikere, som virkelig formåede at komme ud over scenekanten med deres musik og tekster. For flere af solisterne var det første gang, de var alene på scenen, selv om en del af de medvirkende ofte spiller i forskellige bands. Bestyrelsen i t-music vil derfor endnu engang sige tak til de deltagende solister og vi håber på at se dem en anden gang til vore Singer Songwriter Evening.
08.10.11
Støttekoncert for t-music
Lørdag den 8. Oktober havde musikforeningen t-music i Remisen arrangeret en støttekoncert med henblik på at få tilført kapital til den ringe økonomi, samt at skabe en scene for forskellige bands og solister, der kunne se det fornuftige i at støtte musikforeningens fremtidige arrangementer.
Det kommer sikkert ikke bag på mange, der kender til t-music´s arrangementer, at der er tale om højst et par koncerter om året, i og med at logistikken kan være en vanskelig sag at håndtere i forhold til remisens udlejnings-kalender, sammenholdt med de datoer, hvor eventuelle bands eller solister er til rådighed.
Støttekoncerten var et 12.00 til 24.00 timers arrangement med følgende solister og bands,
Helle Wendel – Jazz Bossa nova – Elmholdt Mejer – Rock,
JazzTriko – Moderne Jazz,
Maria Gaden – Songwriter,
The Disty Twitch – Rock ,
Mr Jumpthumb (Jesper Als) – Folk/Blues,
Frank Lundum – Folk/Rock,
The Cornfeds – Blues,
Kreuzberg – Indie Rock,
Birdstrike – Rock.
En stor og varm tak til de medvirkende bands, solister og frivillige. Der var ca. 130 besøgende i løbet af de 12 timer støttekoncerten varede, så bestyrelsen og de frivillige var overordentlig tilfreds med fremmødet.
En stor og varm tak til de medvirkende bands, solister og frivillige..
30.11.11
Paul Lamb and The King Snakes
Mundharpevirtuosen PAUL LAMB og hans forrygende KING SNAKES gæster endnu engang Randers. Selvom det er ved at være nogle år siden bandet sidst gæstede byen, er der garanteret mange der husker den fantastiske stemning og glæder sig til dette gensyn.Tirsdag den 30. november om er det Remisen i Tøjhushaven, der danner rammen om en eksklusiv koncert med de gode Londondrenge. Koncerten er en del af en strøre europisk promotiontour for bandets 15. album “Mind Games”, som udgives 25. oktober.
18.09.10
The Cornfeds
The cornfeds spiller semi-akustisk blues, hvor repertoiret hovedsageligt består af klassiske bluessange fra omkring 1920-1950. Med inspiration i datidens instrumentering fremføres sangene på resonator guitar, vaskebræt, blik-kopper, skeer, march-stortromme, mundharpe, halvakustisk guitar og bas. Det hele krydres med egne kompositioner samt numre af nutidige kunstnere, der selv trækker indflydelse fra den tidligere blues æra. The Cornfeds’ inspiration kommer bl.a. fra kunstnere som Muddy Waters, Robert Johnson og Washboard Sam m.f
18.09.10
Tim Lothar og Peter Nande
Bluesfestival prismodtagerne henholdsvis 2007 og 2008 har stukket hovederne sammen og skabt en forrygende blues duo. Bag den fine hæder til dem begge, skal man nok se på deres internationale erfaringer og kontakter. De har et strøg af den tyktflydende bluessuppe og suget marven til sig fra legendernes ben. De har spillet sammen med et utal af andre danske, svel som udenlandske bluesmusikere som Lazy Laster, Muddy Waters Jr., Big Joe Louis og James Harman.
Peter Nande har i mange år været frontmand for sit Chicago bluesband Peter Nande Band og turneret Europa tyndt. Han er kendt for sin sprøde mundharpe og udadvendte stil.
Tim Lothar begyndte efter 25 år bag trommerne hos bl.a Lightning Moe at dyrke sangen og den akustiske bluesguitar, for at udforske den klassiske amerikanske Delta Blues. Det er blevet sagt om Tim; Udenpå er han hvid men indeni er han sort som en kulmine.
Tim Lothars seneste cd udgivelser fik awarden rets Danske Blues Album ved Danish Music Awards 2009! Peter Nandes album var blandt de nominerede til denne award.
Sliderret og den rustne dobro guitar er fundet frem, og de gamle mundharpeforstrkere er blevet stvet af, til akustisk super-blues.
Inspirationen er bl.a hentet hos gamle mestre som Charley Patton, H. Ledbetter, Willie Brown, Robert Johnson og Mississippi Fred McDowell.
Tim Lothar Vocal, guitar, percussion Peter Nande Vocal, harp / mundharpe, washtub bass, percussion
27.03.09
Mud Morganfield (Peter Nande Band)
Muddy Waters ældste søn Mud Morgenfield er første fremmest solist med eget band, men har også optrdt i mange forskellige konstellationer, sammen med andre berømte bluesmusikere. Mud Jr. har skabt stor opmærksomhed omkrig sig i de sidste par år. Han har fået en stor tilhængerskare verden over og har turneret i Italien, Spanien, Letland, England, Jersey (UK) og Mexico. Mud Jr. skrev, indspillede og producerede sin første CD med titlen Fall Waters Fall, der udkom den 4 april 2008. I forbindelse med udgivelsen af en ny live CD forventes det at Magazine prsenterer en artikel med Mud Jr. på forsiden som the son of blues royaltys og hans pvirkning af bluesmusik scenen. Mud Jr. er blevet hædret med titlen Best Blues entertainer i forbindelse med den 28th Annual Chicago Music Awards.
Tim Lothar
Tim Lothar startede sin musikalske karriere som trommeslager, og har de sidste 12 år spillet over det meste af Europa med det århusianskebluesband Lightnin Moe, som i år er gået på afspadsering på ubestemt tid.Navne som Robert Johnson, Charley Patton og Mississippi Fred McDowell er blandt inspirationskilderne for Tim Lothar, når han indtager scenen med hans rustne dobroguitar og et sliderør. Han er en af de få roots musikere der, udover at være en særdeles god sanger og guitarist, også er sangskriver og derved tilfører nyt liv til den klassiske delta blues.Tim Lothar har optrådt på festivaller og klubber i det meste af Europa og har som musiker for længst rundet de 1000 spillejobs. Med sange fra den rytmiske musiks rødder, blandet med hans eget materiale, viser han at denne musik ikke behøver kun at være “rent museum”- den er tidløs. Årets bluesmusiker 2008
O8.10.09
Mr. Jumpthumb
Bag navnet Mr. Jumpthumb gemmer sig en semihjemvendt troubadour, der har spillet på gader og stræder rundt omkring i verden. I snuskede barer og hotellobbyer. Jesper Marius Als lægger sig, med sin simple og tilbagelænede spillestil, solidt mellem genrerne folk, blues; ragtime.
20-21.11.10
Frank Rubino Band
Frank Rubino er et nyt spændende orkester på den danske scene. Orkesteret er centreret omkring sangeren Frank Lundum. Frank har været omkring; han har hørt og set ting, som nu skal fortælles. Historierne handler om krogede skæbner på tilværelsens skyggesider og deres møde med eksistenstemaer, så som kærlighed, had, lykke og død. Stilistisk kan historierne betegnes som romantisk socialrealisme, udtrykt gennem varme, kynisme og humor.
Frank Lundum er en excentrisk historiefortæller, der ikke skyer nogen midler for at nå ind til den emotionelle kerne i de personer og miljøer han skildrer. For at få udtrykket s åautentisk som muligt har Frank samlet dette fabelagtige orkester.
Frank Rubino spiller rock med et strejf af hidsige sigøjnertonaliteter, behagelige cubanske flader og emotionelle italienske udbrud. Stilarterne blandes med lige dele respekt og anarki, så det samlede udtryk fanger dynamikken mellem det traditionelle og det nyskabende.
2009
Blueshot
BlueShot er kendt for deres egen originale bluesstil, hvilket de har høstet stor international anerkendelse for. De har været på en flot førsteplads på den amerikanske blueshitliste med numre fra debutalbummet “In the shade of blues”. De er aktuelle med et nyt album med titlen “Crack the seal”. Torben Pape/Guitar & vokal Søren Ahlgreen/Trommer Lars Danielsen /bas
2009
Pickles Heart
The Pickled Hearts er et rhusiansk fem-mands band.Musikken er powerpop, baseret på Punk og Rock fra slutningen af 70’erne. Bandets medlemmer har en fortid indenfor ska, punk, hardcore, reggae, industrial og new wave.
Bandet er klar til at give alle, ung som gammel, en helt unik oplevelse. Alle som er til god musik, vil ikke kunne lade være med at synge med. Sangene er også særdeles velegnede hvis der er en man vil kysse lidt med. Med andre ord: its music played straight from the Pickled Hearts!